Karema Foods A/S solgt

Den 14. november 2019 var Karen Søgaard - nu tidligere ejer af Karema Foods A/S - på Faqtums seminar om køb og salg af virksomhed. Ultimo januar 2020 indgik vi - efter at have drukket en del kaffe og talt om muligheder og begrænsninger - en salgsaftale.
Tre måneder senere blev overdragelsesaftalen underskrevet og den 2. juni 2020 blev der gennemført closing.
Karema Foods A/S er en fantastisk og veldrevet ejerledet dansk virksomhed. Karen drømte om at give virksomheden videre til en ny ejerleder - en yngre version af hende selv. På trods af at vi ikke nåede at lancere virksomheden rigtig til salg - så stod vi i forløbet med flere potentielle købere. Blandt disse vurderede vi, at Heidi Buch Holt og Allan Toft Hansen var det perfekte match til Karen/Karema.
Heidi og Allan er mangeårige kollegaer i fødevarebranchen og gik med en drøm om at drive egen virksomhed. Drømmen fik ekstra næring da Allans bror og svigerinde forrige år købte en fødevarevirksomhed. Også her bistod Faqtum M&A som mægler hvilket fik Allan til at holde skarpt øje med nye salgsemner på Faqtums salgsliste. Den tålmodighed er nu blevet belønnet.
Til closing havde Karen medtaget en gave til de to nybagte virksomhedsejere. Karen gav Heidi og Allan en “maneki-neko” - en japansk lykke-kat. Efter sigende skulle katten bringe dens ejere lykke, held og velstand. Vi føler os overbeviste om, at Karema Foods A/S vil bringe de nye ejere både lykke og velstand.
“Det er en fornøjelse at have så professionelle samarbejdspartnere som Kenneth Birkholm og Nicolai Jung. Det ender jo med, at jeg kommer til at savne denne her proces. For det forløb har simpelthen bare været så god en oplevelse.
— Karen Søgaard, Sælger af Karema Foods A/S
Som vanligt brugte vi god tid på at foreberede Sælger på de forskellige elementer i salgsprocessen. Vi fortalte at det kunne være en lang og til tider både krævende og opslidende proces. Men noget tyder på, at Karen ikke er blevet så skræmt af forløbet.
Processen med salget af Karema Foods A/S har nærmest været upåvirket af Corona. Det samme har været tilfældet ved salget af First Brokers P/S (juni 2020) og Contool Feriebooking ApS (maj 2020). Så når vi modtager spørgsmålet; “Bliver der solgt virksomheder i denne tid?”, så er det helt korte svar et JA. Rent faktisk står vi for tiden med markant flere købere end sælgere.
Tak til de modige Sælgere og Købere, tak til banker og Vækstfond for ikke at kravle i skjul og tak til advokater og revisorer for godt samarbejde.