Skov Industri A/S solgt

I Nørre Aaby på Fyn ligger Skov Industri A/S - en af Danmarks mange veldrevne og dygtige produktionsvirksomheder. Skov Industri A/S producerer og markedsfører Matadorvægge, Matador skærmvægge, Smith lagerreoler, støjdæmpningsprodukter og mezzaniner. Virksomheden er i disse år i gang med en fantastisk udvikling med vækst på både top og bund. Indehaver Morten Skov er en klassisk ejerleder - en af dem der “får togene til at køre om natten”.
Morten besøgte Faqtum M&As seminar i Aarhus den 26. september 2017. Herefter fulgte afklarende møder mellem Morten Skov og Faqtums Kenneth Birkholm - den 16. april 2018, den 15. marts 2019 og igen den 4. juli 2019.
Morten og Kenneth indgik en salgsaftale den 9. juli 2019 og den 7. februar 2020 - 6 måneder og 28 dage senere - blev salget af virksomheden gennemført. Morten er en fantastisk sælger og han overleverer en virksomhed i absolut storform til køberne.
På de kommende Faqtum seminarer vil Kenneth Birkholm fortælle om læring fra denne og en håndfuld andre nylige transaktioner.