Værktøjs- og Maskinfabrikken Ørn solgt

Værktøjs- og Maskinfabrikken Ørn solgt

Værktøjs- & Maskinfabrikken Ørn blev stiftet helt tilbage i 1953. I 1965 blev Finn Sørensen ansat som arbejdsdreng.

Den 1. juni 1978 overtog Finn ejerskabet af fabrikken og har drevet den dygtigt siden da. De seneste mange år - siden 1991 - har Finn været flankeret af sin hustru Anne-Marie.

41 år og 3 måneder senere - den 1. september 2019 - solgte Finn og Anne-Marie virksomheden. Køberne er et trekløver bestående af Henrik Stig Nielsen, Mikael Ejberg Hornstrup og Morten Hildebrand Andersen.

Vi er hos Faqtum M&A stolte over at have hjulpet Finn og Anne-Marie med at sikre de næste kapitler i Ørns historie.