
Vi handler med livsværker
Se solgte virksomhederRådgivning ved salg, køb og generationsskifte af virksomheder
At sælge sin virksomhed er ofte en af de største beslutninger, en ejerleder træffer. Det kræver en rådgiver, der forstår både virksomheden og det livsværk, der er bygget op gennem mange år.
Faqtum M&A rådgiver ved salg, køb og generationsskifte af små og mellemstore virksomheder (SMV), typisk med en omsætning på 20-200 mio. kr.
Vi sætter os grundigt ind i din virksomhed, dens styrker, kultur og muligheder. Vi vurderer dens værdi, forbereder den til salg, finder de rette købere og leder en struktureret proces frem til den endelige overdragelse.
Hos os er salgsprocessen partnerledet. I hver fase tager den partner, der har de rette kompetencer og erfaringer, ansvar for opgaven. Det giver dig faglig tyngde og fremdrift gennem hele forløbet, mens du selv træffer de vigtige beslutninger.

Ordentlighed, faglig tyngde og klar dialog
Vi giver ærlige råd, også når de er svære at høre. Vores anbefalinger bygger på erfaring og grundige analyser, så du får et realistisk billede af virksomhedens værdi og muligheder for et salg.
Er tidspunktet ikke det rette, siger vi det åbent og hjælper dig med at vurdere, hvad der skal til for at gøre virksomheden klar.
Vores honorar består af et opstartshonorar og et resultatafhængigt honorar, som udgør hovedparten af vores betaling. Det betyder, at vi har en fælles interesse i at gennemføre en god handel. Men vi anbefaler kun løsninger, vi fagligt kan stå inde for.
Kontakt os for en fortrolig og uforpligtende samtale om din virksomhed, dine ønsker og mulighederne for et salg.
Det vi rådgiver om

Værdiansættelse
Det er ikke nemt at værdisætte et livsværk, men vi ved at det skal være det hele værd.

Salg af virksomhed
Hvornår er det rigtige tidspunkt - eller hvad hvis tidspunktet aldrig bliver rigtigt?

Buy & Build
At købe en virksomhed er at købe ind i en rejse. En rejse hvor man kan sætte en helt ny destination.

”At sælge var for mig væsentligt sværere end at købe. For når du sælger din virksomhed, ser du tilbage på tiden, der gik, på det, du har skabt, og på den fremtid, selskabet nu står over for. Og alt andet lige kan det opsummeres som en skillevej.”
Thorbjörn Bache, stifter og tidligere administrerende direktør for GodAfsked ApS
”Da jeg stiftede GodAfsked tilbage i 2010, var det med en klar vision om at udfordre en uigennemskuelig branche gennem teknologi, ærlighed og fuld gennemsigtighed. Vi byggede en digital platform, der forenkler processen og skaber tryghed for familier og pårørende, når de står midt i en dybt sorgfuld situation og skal arrangere en afsked.Vores digitale setup og skalerbare forretningsmodel dannede grundlag for en tocifret millionomsætning, flere Børsen Gazelle-kåringer og et internationalt afsæt. Når man har lagt så mange år og kræfter i at skalere en succesfuld platform, sælger man ikke bare en tech-virksomhed. Man overdrager en lille smule af sig selv.
I processen omkring salget er jeg glad for, at jeg mødte Henrik Hüttemeier og resten af teamet hos Faqtum M&A. For én ting er salgstalen, noget andet er kemien og tilgangen til opgaven.
Her blev jeg hørt, og det tror jeg kendetegner Faqtum M&A. De arbejder i øjenhøjde med deres kunder og har gået langt for mig i processen for at lykkes – og det skal der til.
Faqtum M&A har ageret med en ordentlighed, som gav mig tryghed i transaktionens forskellige faser. De varetog mine interesser fuldt ud, så stafetten blev overdraget korrekt til Houkjær og kapitalfonden Capidea.”
9. november 2026
Spørgsmål vi ofte får
Hvad betyder „Vi handler med livsværker"?
Det betyder, at vi ser din virksomhed som mere end en økonomisk værdi. Den er resultatet af mange års arbejde, ansvar og beslutninger. Derfor bygger vores rådgivning på ordentlighed, faglig tyngde og klar dialog. Vi tager ansvar for salgsprocessen og respekterer, at det er dig, der træffer beslutningerne.
Hvad betyder det, at Faqtum M&A leder salgsprocessen?
Det betyder, at vi tager ansvar for at planlægge, koordinere og drive salget af din virksomhed fra den første vurdering til den endelige overdragelse. Vi forbereder virksomheden, finder relevante købere, gennemfører forhandlingerne og koordinerer arbejdet med dine øvrige rådgivere.
Vi arbejder efter Faqtum M&A's 7-trins proces, hvor den partner, der har de rette kompetencer, tager ansvar for den enkelte fase.
Hvilke virksomheder rådgiver I?
Vi rådgiver små og mellemstore virksomheder (SMV), typisk med en omsætning på 20-200 mio. kr. og et driftsresultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) på 5-25 mio. kr.
Vi har især erfaring fra industri, produktion, IT, byggeri, rådgivning og B2B-engroshandel, men også flere andre brancher. Vi rådgiver ikke virksomheder inden for detailhandel, hotel- og restaurationsbranchen.
Hvad koster det at bruge Faqtum M&A?
Det første møde er gratis og uforpligtende. Når vi aftaler et salgsforløb, betaler du et opstartshonorar. Hovedparten af vores honorar er dog et resultatafhængigt honorar (succesfee), som først betales, når virksomheden bliver solgt. Vi aftaler altid honorar og vilkår med dig, inden samarbejdet begynder.
Hvor lang tid tager det at sælge en virksomhed?
Et virksomhedssalg tager typisk 6-12 måneder fra salgsprocessen starter, til virksomheden overdrages. Tidsforbruget afhænger blandt andet af virksomhedens størrelse, forberedelse, køberinteresse og forhandlingernes forløb.
Jeg er rådgiver for en ejerleder. Hvordan kommer vi i gang?
Ring eller skriv til en af vores partnere. Vi tager gerne en fortrolig og uforpligtende samtale om din klients virksomhed, situation og muligheder for et salg eller generationsskifte. Vi samarbejder tæt med ejerlederens eksisterende rådgivere gennem hele processen.
Jeg er blevet kontaktet af en køber. Hvad gør jeg?
Inden du går videre med køberen, er det vigtigt at få overblik over virksomhedens værdi, køberens interesser og dine egne muligheder. Kontakt en af vores partnere for en fortrolig og uforpligtende samtale, så du får et bedre grundlag for at vurdere henvendelsen og de næste skridt.
Rådgiver I ved salg af virksomheder i hele landet?
Ja. Vi rådgiver virksomheder i hele Danmark. Omkring halvdelen af vores gennemførte handler har været med virksomheder i Jylland og den anden halvdel med virksomheder på Fyn og Sjælland.
Hvad er forskellen på en M&A-rådgiver og en virksomhedsmægler?
En M&A-rådgiver arbejder typisk med en struktureret proces ved salg, køb og generationsskifte af virksomheder. Rådgivningen omfatter blandt andet værdiansættelse, forberedelse af salgsmateriale, direkte kontakt til udvalgte købere i Danmark og udlandet, forhandling og gennemførelse af handlen.
En virksomhedsmægler arbejder typisk med formidling af mindre virksomheder, ofte gennem annoncering eller et salgsopslag. Der kan dog være overlap mellem de to typer rådgivning.